Handelsbetingelser
Afbud / Sygdom
Skulle I blive forhindret i at møde op til den aftalte dato, meld afbud hurtigst muligt og senest 3 dage inden fotograferingen, så vi kan flytte til en anden dag. Ved sygdom på dagen meldes dette hurtigst muligt og vi finder en ny dato til fotografering.
Skulle jeg som fotograf blive syg eller på anden måde forhindret, vil du få besked hurtigst muligt, hvorefter vi vil aftale en ny tid.
Udeblivelsesgebyr
Ved udeblivelse fra fotograferingen uden besked vil der opkræves et udeblivelsesgebyr på 500 kr.
Brugsret
I har brugsretten over de billeder I bestiller. I må derfor kopiere, printe, forære dem til privat brug og dele dem på de sociale medier.
Bemærk:
- Det er ikke tilladt at lægge filtre på billederne, beskære dem eller ændre dem på anden vis, da de afspejler mit personlige brand.
- Der må ikke tages screenshots eller lignende af billederne fremsendt til udvælgelse i det online kundegalleri, da det er et brud på ophavsretten.
- Det er ikke tilladt at benytte billederne i egen markedsføring eller sælge/videregive dem til tredjemand uden skriftlig tilladelse herom.
Betaling
Betaling kan ske via mobilepay, bankoverførsel eller kontant. Betaling skal ske senest jeres valgte billeder sendes til download.
Levering
I modtager jeres billeder i et privat, online galleri. Billederne sendes forhåndsredigeret, og efter udvælges efterbehandles de inden de sendes via et download link.
Billederne skal downloades inden for 7 dage.
Leveringstiden er 2-3 uger for familiebilleder.
Ved bryllupsbilleder forventes der levering inden for 6 uger.
Det er ikke muligt at modtage råfiler, da de ikke repræsenterer et færdigt resultat.
Fotografens brug af billeder
Jeg har som fotograf ophavsretten til billederne.
Billeder vil dog kun blive delt på min hjemmeside og sociale medier hvis du som kunde har givet tilladelse til dette skriftligt og/eller mundtligt. Du kan dog altid trække din tilladelse tilbage for fremadrettet brug, hvis du ombestemmer dig.
Præsentation og synlighed af mit arbejde som fotograf er vigtigt, så jeg vil være meget taknemlig og glad såfremt jeg har fået jeres accept og må vise mit arbejde frem.
Fortrydelsesret
Billederne fremstilles specifikt til jer, og derfor frafalder fortrydelsesretten, når fotograferingen er påbegyndt. Ligeledes er der heller ingen returret når billederne er bestilt og downloadet, da billederne er redigeret individuelt til jer.
Booking
Booking kan ske via bookingsiden, kontaktformularen på hjemmesiden, eller via mail til dannesboefotografi@gmail.com.